Kroppens forandringer

Fra vi bliver født til vi bliver gamle gennemgår kroppen en løbende forandring. Her kan du få et overblik over, hvad der sker med din krop

 

Knoglemassen bliver mindre

Konditionen falder

Mindre muskelstyrke

Stofskiftet ændres

Din appetit

Sanserne svækkes

Problemer med balancen

Knoglemassen 

Din knoglemasse aftager i takt med, at alderen stiger. Mængden af knoglevæv bliver mindre, og herved forringes styrken i knoglevævet. Allerede fra 35 års alderen aftager knoglernes kalkindhold 1/2-1 % årligt. Kvinder afkalker mest. Kvinder har som udgangspunkt en mindre knoglemasse end mænd. Når kvinder passerer overgangsalderen og holder op med at menstruere, er tabet af knoglevæv helt op til 6 % årligt. Den ændring af knoglerne giver øget risiko for knoglebrud, ved fx fald.

 

Knogleskørhed
Når afkalkningen af knoglerne er større end normalt kaldes det for knogleskørhed (osteoporose). Knogleskørhed rammer hver 3. kvinde og hver 7. mand. Flere faktorer har indflydelse på denne udvikling. Omkring 70 % af de, som udvikler knogleskørhed, er arveligt disponeret. De resterende 30 % udvikler knogleskørhed af livsbetingede årsager, bl.a. på grund af lavt fysisk aktivitetsniveau, forkert mad og rygning.

 

Læs mere om knogleskørhed på Osteoporoseforeningens hjemmeside.


Konditionen 
Med alderen bliver dagligdags aktiviteter som at tage tøj på, gå i bad, gøre rent, handle ind og lave mad forholdsvis mere anstrengende. Ligeledes bliver mange med stigende alder hurtigere forpustede og trætte.


Kondition er en samlet betegnelse for hjertes, kredsløbets og åndedrættets funktion. Hjerte og kredsløb er en slags forsyningssystem, som tilfører musklerne ilt. Dine muskler har behov for ekstra ilt, når de skal arbejde, jo hårdere arbejde desto mere ilt kræves der. Ilten transporteres via blodet rundt til muskler, organer, hjernen mv.

 

Påvirker hjertet
Dit hjerte bliver svagere, især hvis du er fysisk inaktiv, da hjertet også er en muskel. Hjertes maksimale frekvens (slag pr. minut) falder ligeledes. Mindre styrke og færre hjerteslag fører til en mindre slagvolumen – liter blod pr. minut. Det mærkes især ved forholdsvist hårdt arbejde.

 

Du optager mindre ilt med alderen. Årsagen er, at åndedrætsmusklernes bliver svagere især mellemgulvsmusklen, og lungearealet falder. Alt i alt betyder dette, at lungekapaciteten falder, og du bliver hurtigere forpustede. 

De aldersrelaterede ændringer i hjertet, kredsløbet og åndedrætsfunktionen betyder, at konditionen aftager, fordi din krops maksimale iltoptagelse falder. Det vil dog forstærkes markant ved fysisk inaktivitet.

 

Muskelstyrke
Uanset alder svækkes ens muskelstyrke, hvis du ikke bruger den. Fra 60 – 70 års alderen begynder der for alvor at ske forandringer i kroppens muskler og led. Når vi taler om kroppens muskler, skal du skelne mellem muskelstyrke og muskeludholdenhed.

Muskelstyrken falder, og det går bl.a. ud over evnen til at løfte tunge ting i hverdagen. Antallet af muskelfibre falder, og samtidig bliver de tilbageværende muskelfibre tyndere. Musklerne bliver svagere og muskelmassen reduceres. Muskelstyrken falder med ca. 1½ % om året fra omkring 65 års alderen.

Musklernes udholdenhed bliver også mindre.
Og det går ud over evnen til at arbejde i længere tid, fx at slå græs, gå på trapper og gå lange ture.
Det skyldes, at der sker nogle forandringer på celleniveau, og der tilføres mindre ilt. Men muskeludholdenheden er også afhængig af muskelstyrken, jo mere styrke en muskel har, desto mere udholdende er den.

 

Bevægeligheden og smidigheden bliver ligeledes mindre.
Bevægeligheden nedsættes med alderen, fordi musklerne bliver mere ”stive”. Det er, fordi der dannes mere bindevæv i musklerne, samtidig med at muskler og sener bliver kortere. Bevægeligheden i ledene bliver ringere fordi der dannes mindre ledvæske..
Den nedsatte bevægelighed betyder, at vores led ikke længere kan komme ud i yderstillinger.

 

Stofskiftet

Stofskiftet og kroppens energiomsætning ændres, når du bliver ældre. Dette skyldes først og fremmest, at muskelmassen bliver mindre, men det kan også skyldes, at du er mindre aktiv.
Muskelmassen har indflydelse på kroppens stofskifte og hastigheden af forbrænding. Når muskelmassen falder, gør stofskiftet og energiomsætningen det også. Derfor har du som ældre et mindre energibehov end som yngre. Du skal faktisk spise lidt mindre, så kroppen ikke tilføres mere energi end den har behov for. Derimod er der intet, der tyder på, at du har behov for færre vitaminer og mineraler. Det stiller de samme kvalitetskrav til den mad ældre spiser.

 

Appetit
Du kan måske have sværere ved at føle sult og mæthed end som yngre. Den ellers meget fintfølende appetitregulation bliver nemlig mindre følsom med alderen, så det du spiser ikke automatisk tilpasses, det du har brug for. Med det resultat, at du enten kan blive for tynd eller for tyk.
Der er meget fokus på fedme og de sygdomme, som det kan medføre. Samtidig er det dog et større problem, at mange ældre – specielt blandt de svage – vejer for lidt.  Mest ideelt er det at holde vægten livet igennem - altså hverken for tyk eller for tynd.

 

Sanserne svækkes
Dit nervesystem ændres med alderen. Du har fx brug for at kunne reagere hurtigt, når du færdes i trafikken eller er ved at falde. Det er nervesystemet og sanserne, du bruger til det.
Med tiden reagerer man langsommere, fordi impulserne (”beskederne”) via nervesystemet er længere tid om at nå frem.
Syn, hørelse, lugtesans og smagssans bliver ofte også ringere. Det kan både få indflydelse på din lyst til mad og på det fysiske aktivitetsniveau.

Muskel-, sene- og led-, ligevægts-, og berøringssanserne svækkes ligeledes. De mister evnen til at modtage og viderebringe impulser, hvilket kan få betydning for reaktionsevne og koordination.

 

Problemer med balancen
At holde balancen handler om evnen til at opretholde ligevægten, når et bevægelsesforløb ændres fx fra siddende til stående og videre til gående. Balancen foregår via et samspil mellem synet, det indre øres balanceevne, ligevægtsansen og stillingssanserne. Ligeledes har muskelstyrken, smidigheds, reaktions- og koordinationsevnen stor betydning for balancen. Kroppens sanseceller svækkes med alderen, hvilket kan resultere i en langsommere reaktionsevne og dårligere balance.

Fald og frygten for at falde stiger for mange med alderen. Adskillige oplever nemlig, at de får flere og flere problemer med at holde balancen. Det kan give problemer i hverdagen. Fx kan vi være bange for at færdes udenfor egen bolig, eller have problemer med at komme rundt i egen bolig. 

 

Kilde: Mad Motion Mennesker - Ældre Sagen

Hold vægten

Brug Sundhedsstyrelsens 8 kostråd som ledetråde til at holde en sund vægt livet igennem.

 

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686